BLOG

Hashtag Guide

Hashtag -hvordan kan de hjælpe dig?

Måske føler du at det er forbeholdt de unge og de mange billeder af fester, flotte udsigter, kæledyr og bagværk.

Det fylder selvfølgelig meget, men hashtags er ikke en ting du skal undervurdere, for det er et kraftfuldt markedsføringsværktøj, hvor du kan udbrede

dit indhold eller produkt til dine eksisterende kunder og få flere potentielle følgere og dermed nye kunder.

” Hashtagget (#) består af tegnet og derefter et ord.

Eksemplet kunne være #webshop #hjemmeside #Schlebaum “

Brug Hashtag fordi…

Hashtags er en simpel måde at vise dit indhold på, også for kunder der ikke følger dig i forvejen.

Hvis man som bruger af Instagram, er mest interesseret i at se indhold relateret til bolig inspiration (eller andet), så kan man følge bestemte hashtags som passer til de interesser man har.

Er det f.eks. interesser som #boliginspiration eller måske mere specifikt #farverigthjem, kan man følger disse hashtag og ikke en specifik person eller virksomhed.

Man får på den måde kun ‘serveret’ det indhold der har relevans for den enkelte bruger og øger synligheden af dit indhold, HVIS du har brugt det specifikke hashtag i det opslag som din målgruppe følger.

Det er dermed en større gruppe af potentielle kunder, der med stor sandsynlighed vil være interesseret i dit indhold, selvom de ikke allerede kender dig.

Førhen i tiden kunne man lave en annonce i avisen og ramme potentielle kunder, men også et hav af mennesker der slet ikke havde interesse i det produkt.

Det er minimeret væsentligt, hvis du bruger de rigtige hashtag der passer på dit indhold.

Find hashtag der ligger op ad hinanden; #boliginspiration #boligdecor #boliginspo osv.

Det er vigtigt at inkludere alle de hashtags der kan passe til dit indhold, så det kan vises i så mange søgninger som muligt. Og du må bruge op ti 30 hashtag pr. opslag!

Når en bruger laver en søgning på Hashtags kan den vises enten som “relevante” eller “seneste”.

“Relevante” betyder blot at det er de hashtags som har haft mest engagement og “Seneste” er bare de nylige opslag.

Som udgangspunkt kigger flest på “Relevante” først, fordi det er der søgningen lander, men de opslag kan være uger gamle, så mange bruger “Seneste” efterfølgende.

Hvilke hashtag er så de rigtige at bruge og hvornår skal de bruges?

Først og fremmest skal du ALTID bruge hashtags til dit opslag. Dine opslag vil få omkring 15% mere engagement end opslag uden brug af #.

Der findes tre forskellige typer hashtags: Community hashtags, Brand hashtags og Geografiske hashtags.

Community hashtags

Disse hashtags er som udgangspunkt dem der indeholder de interesser, som brugerne vil følge, for at se det indhold de ønsker.

Derfor er det vigtigt at bruge de rigtige hashtags, så du rammer de følgere som højst sandsyneligt vil interagere på dit indhold.

Hvis du som virksomhed sælger tøj, kan du bruge hashtag som: #mode #fashion #newstyles #fashion #fashionstyle og mange flere.

Er du en virksomhed der sælger jagtrejser, så skal du bare bruge # der er relateret til det emne.

Uanset hvilken type virksomhed du er, så kan du anvende hashtags til dit opslag, du skal blot sætte dig ind i hvad det er du fremviser.

Brand hashtags

Denne type er ikke helt så brugbar for alle virksomheder, som Community hashtags, men hvis man formår at bruge dem korrekt, så kan den være meget effektivt.

Brand hashtags er de hashtags der henviser til et specifikt brand.

Enten helt specifikt virksomheds navn #kræftensbekæmpelse men det kan også være deres specifikke kampagner som #knækcancer #støtbrysterne #kræfterikkeforbørn #solkampagnen osv.

Men som du næsten kan forestille dig, så kræver det at din virksomhed har en særlig position, hvis man skulle genkende virksomheden på et hashtag som ikke konkret er virksomhedsnavnet.

Geografiske hashtags

Denne type hashtags kan virke for nogle virksomheder og andre ikke.

Har man nu en virksomhed placeret i en større by, hvor man kan skabe salg til de der bor i byen eller til turister, så kan det være attraktivt at vælge et hashtag som #visitaarhus.

Men er man nu en virksomhed som sælger stål beslag til B2B virksomheder, så er det jo irrelevant at bruge de geografiske hashtags.

Hvordan udvælger man de rigtige hashtags?

Det kan anbefales at bruge lidt tid på at udvælge dine hashtags.

Skriv dem gerne ind i noter på dine telefon, for på den måde kan du nemme kopiere dem ind i dit opslag, og får dem tilføjet ved hvert opslag.

Kig først og fremmest på din målgruppe og se hvilke hashtags de selv følger.

Klik blot ind på deres profil og klik på “Følger”.

Øverst ligger “Hashtag” og ved at klikke på den, kan du se hvilke emner der interessere lige netop dem.

Sammenhold gerne flere af dine følgere, om der er et gennemgående hashtag de følger.


Kig på dine konkurrenter. Hvilke hashtag de bruger, som er relevante for jeres branche, og kan give dig ligeså stor eksponering som dem.

Din liste over hashtags, kan som sagt skrives i noter på din telefon, hvor du også kan differentiere imellem hvilke der vil passe, hvis du har flere forskellige produkt kategorier.

Du må bruge op til 30 hashtag på opslag og 10 ved story.

Lige det sidste du skal vide

– Du skal bruge hashtags i din biografi!

På den måde er du mere synlig ved søgninger.

– Har du en privat profil så vises dit indhold ikke, også selvom du bruger hashtags.

– Du kan ikke lave hashtags med tegn som / eller . Det skal være #udietord.

– Du kan dog godt bruge tal som #sommer2022

Har du brug for hjælp til at lave tekster og opslag til sociale medier, nyhedsbreve og blog indlæg.

Så kontakt os endelig for en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe dig.